Terrain

en duo-udstilling af Viktoria Wendel Skousen og Katja Bjørn.

26.10.2019- 16.11.2019

Åbningstider: torsdage, fredage og lørdage 14-17

c4 projects, Dybbøldgade 60, 1721 Kbh V

Fernisering fredag d. 25 okt. 17-20

Hvor stopper naturen, og hvor begynder mennesket? Værket In the Flesh af Katja Bjørn gør den tvetydige kløft mellem menneskekroppen og dens verdener til sit formprincip. I et lukket, mørklagt rum projiceres en video op på en stor, buet panoramaskærm, der omfavner og omslutter beskueren. På den halvcirkulære skærm bevæger to kroppe eller lemmer sig langsomt ind i, ovenpå og ind under hinanden og skaber en rørlig, vandret horisontlinje i billedfladen. Interaktionen mellem kropsfoldernes konturer levendegøres af den negative skygge imellem dem ved konstant at være i bevægelse og ved umærkeligt at skifte mellem form og motiv, legeme og landskab. I det pixelerede skyggespil kommer golde vidder, fjerne horisonter, kystlinjer, have og strande til syne – alt sammen i løbende sammensmeltning, tilbagerulning og fremløb. Forholdet mellem kroppen og verden præsenteres som en forhandling mellem terrænets grænse og udstrækning og hudens taktile henvendelse til både verden og den andens hud. Den i motivet dynamiske omfavnelse forstærkes af installationens kurvede udformning og favntag af beskueren, der aldrig kan vide sig sikker på, hvorvidt skærmen viser noget kosmisk uendeligt eller en af elektronmikroskopets fremmede moser. I landskabet kan vi være store eller små, vi kan fare vild, blive væk og finde hjem; vi kan erobre terrænet eller forsvinde i det; ødelægge eller omfavne det. Egenkroppen er blot en af de horisonter, vi balancerer på, den vi møder verden med, men også den, vi får skænket udefra.I en slags osmotisk relation mellem kroppens kød og verdens kød definerer og gennemtrænger vi gensidigt hinanden. Kroppen er et terræn, der kan kortlægges, men også målestok for alle andre kortlægninger: vi oplever rum, fordi vi selv er rumlige; materiale fordi vi selv er materielle. I mødet mellem to kropsmembraner reflekterer In the Flesh over kroppens dualisme som gennemtrængelig og lukket, og tilføjer i det negative rum imellem dem – i horisontlinjen – en fortvivlet staccato af spørgsmål til kroppen som princip: Hvor stor er du i det store? Hvor lille er du i det lille? Hvor er du i terrænet? Hvordan måler jeg dig som terræn? Hvem er du støbt af, hvem skylder du din form? Hvem bestemmer dine grænser? Hvor stopper du, og hvornår begynder jeg?

Viktoria Wendel Skousens serie bjergetdalenslettenhjertet er fire kompositioner som består af fotografi, tegning og træsnit. De fire kompositioner undersøger hver især det sted som mange forfattere, og også den afdøde danske billedkunstner J. F. Willumsen, har været så fascineret af igennem tiden, nemlig det sagnomspundne Jotunheimen i Norge. Materialet er akkumuleret og produceret på vandreture og gennem en hverdag i Jotunheimen, hvor Wendel Skousen har boet og arbejdet over længere perioder gennem de sidste 3 år. Bjergetdalenslettenhjertet forholder sig til bjerget som symbol, dalen hvor livet i bygden sker, sletten som er det golde ingenmandsland og hjertet hvor det hele ender.

Under udstillingen vil Viktoria læse op af en tekst som hører til værket, her følger et uddrag:

“Jeg har pakket taske, ekstra sko, ekstra tyk sweater, min vinterfrakke i rygsækken, en madpakke med to madder med rensdyrspegepølse, 2 kartoffelpandekager med nutella, en tomat. Jeg har plaster med og to flasker vand. Det er overskyet og vindstille. Jeg går gennem den lille birkeskov op op, hiver efter vejret den første top er omkring 1500 meter, når over trægrænsen i løbet af tyve minutter. Det er efterår og bjergene lyser plettet rustrødt på dybblå nærmest sort klippemasse. Birken er syregul. Jeg krydser små vandfald, jeg går langs med bjergsiden et stykke. Kommer op til den store fos, den bruser øredøvende og hvidt. Følger elven opad. Det har sneet, klatter af sne har plettet toppene til. Jeg er oppe, drejer væk, væk fra den store mørkeblå bjergsø hvor fjeldørreden findes. Der er intet signal på mobiltelefonen, ingen beskeder kan skrives ingen opkald kan foretages. Jeg må holde koncentrationen jeg må være opmærksom på hvor jeg sætter foden, hele tiden. Der er kun dig til at redde dig hvis der sker noget.”

Udstillingen Terrain undersøger således kroppens væren i verden, – blandt andre menneskekroppe, blandt bjerge og dyr. Den fortæller om hvordan man kan opdage uden at ville erobre og om hvordan relationer, omsorg og omhyggelighed kan fungerer som overlevelsesstrategi.

Terrain er den sidste af tre i efterårets udstillingsrække. De tre udstillinger er kurateret af Camilla Reyman og tager udgangspunkt i krop og seksualitet, og hvordan det kan se ud, når det ikke er defineret af det traditionelle ‘male gaze’.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommunes Billedkunstudvalg, Det Obelske Familiefond og Beckett Fonden.

Viktoria Wendel Skousen (f. 1987) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og Akademie der Bildenden Künste Wien i 2015. Hendes værker undersøger forskellige magtforhold indenfor kunsten; samlingens autoritet, forholdet mellem tekst og billede, intime relationer og blikkets magt.

Hun arbejder i medierne fotografi, træsnit, silketryk, tegning og med tekst og taler. Viktoria Wendel Skousen har bl.a. udstillet på Remap Athens, Münchner Künstlerhaus, Piscine v. Aarhus Kunsthal. Viktoria Wendel Skousen var blandt de nominerede til Queen Sonja Print Award 2018. Hun er desuden stifter af det internetbaserede kunsttidsskrift Texted.

Katja Bjørn (f. 1967), bor og arbejder i Aarhus. Hun er autodidakt videokunstner og cand.mag. i religionsvidenskab og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun er blandt andet formand for Aarhus Kommunes Kunstråds udvalg for billedkunst, medlem og kurator på udstillingsstedet Spanien 19C (siden 2004), har siddet i Kunstfondens bedømmelsesudvalg (2014-2016) og har været formand for Aarhus Kommunes tænketank for Billedkunst. Katja Bjørns værker udfolder sig tematisk i krydsfelterne mellem krop, natur og kultur. Udspændt mellem levende billeder og skulpturel materialitet repræsenteres mennesket i hendes værker som en krydsning af det kropsligt primordiale og det kulturelt givne, som en ustabil og altid fluktuerende samtidighed af legeme og verden. 

c4 projects har udarbejdet et nyt to-årigt program: Intimitetsprogrammet 2019/2020. Med fjorten udstillinger ønsker c4 projects at styrke sin profil med et ambitiøst og mere internationalt orienteret program. Intimitetsprogrammet vil undersøge det mentalt intime og kropsligt udfordrende, det private, troens rum og seksualitet, og vil igennem fordybelsen i emnet intimiteter behandle og nuancere eksistensvilkår i vores samtid. Terrain er den 7. udstilling i Intimitetsprogrammet.