REBUILD
en solo-udstilling af Luise Noora Sejersen
Udstillingsperiode: 19/6 – 10/7 2021
Åbningstider: fredag og lørdag kl. 14-17
Luise Noora Sejersen har skabt sit eget udtryk med temperamaleri, en førmoderne teknik kendt fra ikonmaleri og tidlig renæssance. Samtidig minder arbejdet med kompositionen om collage. De sammensatte motiver afspejler en transformationsproces og repræsenterer mentale rum, som fungerer ved siden af de kausale systemer. I de rum er der et lag af healing og sjælesorg.
I udstillingen REBUILD bliver det bærende og det bårne i arkitekturen udfordret af sammenstød med andre tider såvel som kroppens indre. I teknik og indhold søges forbindelser mellem fortidens, organiske verdensbilleder og nutidens forsøg på at beskrive andre måder at være i verden end det, der karakteriserer den antropocæne tidsalders kontrol af omgivelserne.
Luise Noora Sejersen er uddannet billedkunstner fra Valand Academy of Fine Arts i Göteborg og tog Afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2014. Hun modtog et arbejdslegat i 2019, bor i København og har atelier i Prag 61 på Prags Boulevard.
Mere info om kunstneren: